Lidt om mig

Forfatterspire og lyst-kok…

Mit skrivearbejde startede med en lille uskyldig gave fra mit barnebarn. ”Morfar fortæller nu”, en bog som skulle give plads til minder og fortællinger. Da jeg havde kigget bogen igennem, var min konklusion, at der bare slet ikke var plads til alt det jeg ville sige til ham.

Her startede min første bog: Morfar fortæller I, Malte og troldeguldet, som efter en rigtig god ide fra min kone, blev bestemt til at skulle være en trilogi. Så var jeg i gang.

Efter en række lektioner med Lars Stadil, fik jeg endnu mere mod på skriveriet, og har i skrivende stund gang i flere små og store projekter.

I køkkenet plejer jeg at sige, at jeg vel nok er et produkt af TV:

I ”Meyers Køkken” lærte Claus Meyer mig kærligheden til de gode råvarer, og at hvis man spørger ofte nok, så vil butikkerne til sidst fører de varer man gerne vil købe.

I ”Vis mig dit køkken” lærte Henrik Boserup mig, at der ikke findes hellige kør i madlavning. Resultatet er det vigtigste.

I ”Det muntre køkken” lærte Nikolaj Kirk mig, at det absolut kan og skal være sjovt at stå i et køkken.

I nyere tid har Brdr. Price så bekræftet mig i, at alle de ovennævnte havde ret.

SiteLock